søndag den 12. august 2018

Det er ganske vist

Der er små to uger til termin.

I den forgangne uge blev Jódís røntgenfotograferet, men vi var lidt for tidligt på den og hun havde ikke fået tømt tarmene helt nok til at billederne blev gode nok - men den er god nok 😉 Der er hvalpe i hende, uden tvivl.

Hvor mange? Det ved vi ikke. Måske finder vi ud af det i denne uge.

Jódís har ikke så meget talje mere.



Hun går gerne lidt langsommere indimellem, men er stadig med på at gå både lange og korte ture, sprinte og bade, gø af et rådyr og holde styr på ham bror Kjarni, hvis hun synes han larmer for meget.


Hun spiser begejstret 3 gange om dagen og får en rå æggeblomme ovenpå maden hver morgen.

I går havde vi besøg af to familier, der gerne ville møde hundene og som drømmer om en lille islænder i familien - og dét forstår man jo godt. Det er dejligt at tale med folk, der ringer og vil snakke hund - både de helt uerfarne og de, der har haft andre racer eller har erfaring med IF. Nogle vil træne agility, nogle vil henad vejen have en løbemakker, nogle går lange daglige ture i skov og på strand.

Hvis du går og drømmer om at supplere familien med en hvalp, er du meget velkommen til at læse med her også:

Det er mange forskellige slags mennesker, der holder islandsk fårehund. Fælles for alle er, at de, som jeg, holder af den islandske hunds måde at være opmærksom, intelligent, kærlig og til stede - både udenfor og derhjemme ´og at de holder af at komme ud i naturen i selskab med hundene. Det er noget særligt at have en hund, der i den grad tænker selv; på godt og ondt er det udfordrende og ret fantastisk!

Mine hunde er næsten altid dér, hvor jeg er. Ovenpå mine fødder eller i sofaen ved siden af mig eller i køkkenet lige bag mig. Er vi i haven hjælper de gerne med at grave køkkenhave og plukke pærer! Og naturligvis er de med i skoven, på stranden og på en hel del familiebesøg - men de har også lært at være alene hjemme når jeg arbejder og børnene er i skole eller hvis vi skal et sted hen, hvor det ikke er for hunde. Det er, for mig, også vigtigt i livet med hund at den kan hvile i sit eget selskab, hvor meget den end holder af vores ;)


Det kuld vi venter denne gang er også valgt med omhu, ligesom det sidste:

Hannen, Surtur, er valgt med øje for sundhed, mentalitet, eksteriør og lav indavl, samt med den viden, at dette kuld vil være en gevinst for den samlede genpulje. Det betyder at han ligesom Jódís har sunde hofter (A), et skønt sind, er aldees racetypisk med et godt udtryk og supplerer hende rigtigt fint - der er desuden, naturligvis, en indavlskoeeficient på 0 på generationer samt at han hører til i den gruppe af hunde, som genetisk set er vigtige at få med i avlen (mørkegrøn)- ligesom Jódís selv hører til en af de smalle linier (lysegrøn) og hvalpene bliver mørkegrønne - læs meget mere om dette på www.sældarlifs.nl eller slå op i Islandshunden, nr. 1, 2018.

Er du opdrætter og på kig efter et kommende bud på supplement til flokken eller går du med en drøm om avl i maven, er her et godt sted at starte.

Det kan man læse mere om her

Vi tager også gerne imod besøg, både nu inden fødsel og når hvalpene er blevet 3 uger gamle. I begyndelsen skal Jódís have ro og får kun besøg af folk, hun kender godt og er helt fortrolig med.

Ring gerne på 23960904 eller fang mig på Messenger: Malene Borre Andersen