De gamle linjer

Advarsel! Dette indlæg kan indeholde elementer af nørderi, men for os med hang til detaljer og som kan se det interessante i genetik, er det sjovt og spændende.

Den islandske fårehund stammer fra 23 individer, som man udvalgte, da racen var ved at uddø i slutningen af 60'erne. De blev kaldt Founders.

I midten af 90'erne udførte den hollandske genetiker Pieter Oliehoek et stort stykke arbejde med at registrere, hvordan det var gået med avlen, og ikke mindst indavlen, siden de 23 udvalgte hunde. Han så på hvordan de enkelte hunde havde været brugt og delte alle hundene op i familiegrupper A-Q. Han fandt at 80% af alle hundene kunne føres tilbage til 3 hunde og så på, hvilke hunde der ikke havde været brugt så meget og således ville kunne hjælpe med genspredning. En hel del af dem finder vi i Jódis tavle, både på mødrende og fædrende side.

Listen er dog ikke komplet eller opdateret siden 90'erne, så der kan sagtens være linier, vi ikke ved noget om. Dem som står opført på Pieters liste har Else Westermann, som har avlet islandske fårehunde på sin lille kennel Westmanna i årevis, været så fantastisk behjælpelig at indskrive i Jódis ' stamtavle (som følger, når jeg finder ud at læse den i et format, jeg kan finde ud af at lægge ind her!) 

Q, P, O er nok de mindste linier, vi kender i dag. De stammer fra founder 22. Derudover har vi M'erne, som også kommer fra 22, men er lidt mere brugt end QPO.
B er heller ikke meget brugt og A er fra de gamle linier i DK, som heller ikke er så brugte i dag. H-J linierne stammer fra Holland.
Alle disse linier finder vi hos Jódis (og Kjarni 😉 )

redigeret, sommer 2018: 

For få år siden tog nogle andre hollændere, ægteparret Linda van Andel og Coen Huisman, så fat i en ny kortlægning af racen, da de gamle linier efterhånden ikke rigtigt kunne siges at være aktuelle mere. Det stod klart, at der var en del af det gamle blod, der var ved at uddø - og for at sikre en vis gendiversitet i racen delte man hundene op i farvekoder: mørkegrønne, lysegrønne, orange og røde - hvor de mørkegrønne fra et diversitets-perspektiv er mest interessante at avle på, mens de røde er dem, der er mange og udfra denne tanke er knapt så interessante.

Naturligvis er der mange andre parametre end diversitet at tænke på, når man avler. Sundhed, mentalitet, racetypiskhed - fx. Det kan jo ikke nytte at vi avler udelukkende med bredde for øje, hvis vi avler for stort, for småt, med kæmpe ører eller dårlig pels - eller endnu værre; dårligt sind, som ikke stemmer overens med det, vi ønsker os af en IF og som er det, man har fastlagt er racestandarden. Men kan man få det hele i ét kuld - hvorfor så ikke prøve?

Læs mere om at avle for gendiversitet

Det var aftenens genetiknørderi!

Mere historie om den islandske fårehund kan læses her hvor man bl.a. også kan læse om resultatet af de blodprøver, man tog for få år siden og derved kunne spore at den islandske fårehunde som rigtigt antaget stammer fra Norge, men at den faktisk før det har fælles DNA med Den Karelske Bjørnehund. 

Så kom navnene på plads

- og alle hvalpe fik dobbeltnavne - vi kalder dem dog kun det ene 😉 Vi har snakket og snakket - og børnene havde også en mening! Navnene kan med lidt hjælp siges på dansk, uden at man brækker tungen, men det var også vigtigt for mig, at det blev navne, jeg holder af.

De islandske udtaleregler er simple, men noget anderledes end de danske. På islandsk lægger man oftest tryk på forreste stavelse fx, hvor man på dansk (ihvertfald på sjællandsk 😂 ) lægger tryk på sidste stavelse. Visse vokaler udtales helt anderledes end på dansk; sætter man dem sammen eller giver dem en accent, så ændrer de sig også til en lyd, de ikke ændrer sig til på dansk. Ord der ender på fx -a, -is er altid pigenavne, mens ord med fx -ur, -ir, -ar altid er drengenavne. To af hvalpene har fået fornavnet Lille - som pigenavn bliver det Litla, som drengenavn Litli - og det er simpel grammatik.

Jeg taler ikke islandsk, mind you, men jeg er vokset op med islandske heste og hunde og har nogen forståelse for sproget. Sidder der en derude, der er mere kyndig, som mener jeg tager fejl af udtalen, så hører jeg gerne fra dig!

Men det er jo et helt indlæg for sig selv, så nu tager vi bare et lille oprids af de navne, vapserne har fået:

Må jeg præsentere:

Han, tricolor:
- LitliLjúfur - Litli: lille (udtales som det skrives) og Ljúfur: venlig, blid (udtales UDEN L - men med J : Juvur med det første u som skarpt, langt u og det næste ur som en mere rund, afkortet lyd, desuden på islandsk med rullende r, men det kan man jo undlade 😊)

Han får navnet, fordi han er den mindste i kuldet og fordi han er så kælen og imødekommende

Han, rød med hvid krave, hvide ben:
- GlóiGleipnir - Glói: glødende (udtales med lidt langt o) og Gleipnir: Fenrisulvens tredje lænke, den magiske, der blev bestilt af aserne til at tøjre ulven - dværgene spandt den af lyden af listende kattepoter, kvindeskæg, fuglespyt, fiskeånde, bjørnenes sener og bjergenes rødder - det var den, der ikke kunne sprænges (Det udtales på dansk som Glajpnir, på islandsk Glæjpnir med rullende r)

Han får navnet, fordi jeg forventer at han er den der bliver mest "rigtigt" rød og fordi han er en lille stærk sag, der ikke sådan lige lader sig tumle omkuld.

Han, rød med hvide ben og sorte dækhår:
- SilfurFylkir - Silfur: sølv (udtales Silvur - og her gælder det igen at 'ur' har en rund, afkortet lyd) og Fylkir : konge, hertug (udtales mere som Følkir end Fylkir, uden at det dog er det helt så skarpt som i det danske ord 'føl' - lægger man betoningen på føl og ikke på kir, så bliver det bedre 😉 )

Han får navnet, fordi hans sorte dækhår har en antydning af sølvgrå - hvalpenes farmor er sølvgrå og måske (det er aldrig til at vide, når de har en lidt usædvanlig farve som små) bliver han rød i bunden men sølv i dækhårene. Fylkir er kongenavnet - og ham her er den rolige, med det kongelige overblik over flokken.

Tæve, rød med hvide ben:
- LitlaVaka - Litla: lille (udtales som det skrives) og Vaka: vågen/den tid man er vågen (udtales Vaka med helt almindelige danske udtaleregler 😉 )

Hun får navnet, fordi hun er den førstefødte tæve, der er født i mit hjem, efter min gamle, og første, islandske fårehund døde. Jeg har bestemt for år tilbage, at det var navnet. Litla kommer på, fordi hun er lille Vaka i sammenligning med voksne Vaka 😍

I daglig tale siger vi Ljúfur, Gleipnir, Fylkir og Vaka.

Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om de der islandske navne, så er der masser af inspiration at hente her: Islandske navne

Så fik de tænder!

Småbitte skarpe syle titter frem i gummerne på hvalpene og det er lidt sødt at se dem forsøge at bide i alt, deres mor, hinanden og deres legebamse, som hidtil ikke har været så interessant. Og i vores fingre også - det gør ikke ondt endnu når de får fat.

Vi er næsten færdige med at bestemme deres navne. Sammen med min 9-årige datter, Alma, har jeg brugt lang tid på at trawle listen med navne igennem.

Jeg er vokset op med islandske heste, som skal have islandske navne - de kan ikke blive optaget i stambogen hvis deres navne ikke er islandske eller tidligere brugte til islandske heste (Island er det eneste land, der ikke har denne regel, haha - hvorfor islandskfødte heste kan hedde Júpiter og Spútnik og alt muligt andet, der ikke er spor islandsk og derved må heste født i andre lande også hedde det - men uh, jeg er pedant nok til at synes, at det er en uskik)

Indenfor hundeverdenen har man til min store forargelse (sagt med et glimt i øjet ;) ) ikke denne regel, men JEG vil nu forfølge den og give mine hvalpe gode solide islandske navne. Problemet med hunde er, at folk rask væk døber dem om! (det ser man faktisk aldrig med hestene) Så jeg kigger efter navne, der er gode at sige også på dansk, da den danske tunge åbenbart har svært ved de islandske udtaleregler, og så håber og beder jeg til at mine hvalpekøbere vil beholde de navne, jeg har valgt med kærlighed og omhu 💕 (gad vide om man kan skrive det ind i kontrakten?! hahaha)

De islandske navne har oftest en betydning. Noget der henviser til en egenskab hos dyret, en farve eller sindet. Ofte bruger man også navne fra den nordiske mytologi. Indimellem bare mandsnavne/kvindenavne - men som så også har en betydning. Indimellem navnet på et sted: et fjeld, en vulkan, en gejser f.eks.

På islandsk er der udtale, som kan være svær - og derfor kan navne, som jeg synes er skønne, være alt for svære at sige til (og ikke mindst kalde på) en hund - og da de fleste danskere ikke har styr på udtalereglerne, er det jo svært at give navne, når de der ikke udtales som de staves på dansk ;)

At pigen, den eneste tæve i kuldet, hedder Vaka ligger fast - det hed jo min elskede gamle pige. Den lille ny kommer til at hedde LitlaVaka - men vi kalder hende Vaka. Det betyder "vågen, opmærksom" og er jo et rigtigt fint navn 😍 og ikke så nemt at sige forkert

To af drengene har fået navn, den ene med henvisning til sindet, den anden et godt solidt mytologisk (HINT: stærkt!) navn som vi også har brugt til en (endnu levende) hest for mange år siden - den sidste kigger vi lidt på endnu - og holder jer hen i spænding. Gæt gerne med!
HINT: Den lille sorte dreng fået et navn, man skal lære at sige - men det er så fint ❤ og er navnet på en af de hingste, der prægede den danske islandshesteavl i 70'erne og som også blev far til en af vores allerdejligste hopper!

I kan jo kigge med på listen her og komme med gode bud til en stor, dejlig dreng, rød med sorte dækhår og hvide poter ;)

Lige nu sover de trygt på et tæppe her på gulvet. Midt i stuen, med unger der flader ud omkring dem og stener film og fredagspizza.

Vi præger dem max til at blive skønne familiehunde - jeg siger det bare 😉

Far Konungsbergets Arnstein Vikingson, kaldet Arn:

Arn bor nær Göteborg i Sverige hos sin menneskemor Bodil Carlsson sammen med sin unge søn fra første parring, Teitur, der er født i efteråret 2015.
Arn er født på gården Snarabo, der bl.a. rummer Konungsbergets Kennel, hvor han er ud af et kuld på fem hanner.
Arn går lydighed sammen med Bodil og har vundet flere priser. Han er LPI og LPII samt SE UCH og NO UCH

Farmor er Svenska Engårdens Steina :

Farfar er Meester Ridge Gisla Viking 

Mor Jódis

Mormor Esja med sit første og eneste kuld - Esja mistede desværre livet alt for tidligt, da hun blev ramt af skolebussen i 2014

Morfar Kappi - i daglig tale Gizmo 

Øjne og opmærksomhed

I løbet af de sidste to døgn har alle fire hvalpe fået øjne. Først som små sprækker med lidt mælkehvid hinde over. Efterhånden som de skønneste dybblå øjne, som slet ikke er til at stå for. Det er ganske fascinerende at se, hvordan de små langsomt forsøger at stille skarpt og så småt opdager hinanden. De er også begyndt at tumle lidt mere rundt og komme op på alle fire ben - det lykkes ofte at tage 3-4 skridt inden de tilter og møjsommeligt må komme op igen. 

De vokser og trives. De to røde hanner her på billedet ligger godt i front og passerede side om side det første kilo - mens den sorte han og tæven ikke er helt så store madører. Det bliver interessant at følge om det følger dem videre i livet - mine to voksne hunde er én af hver slags, så jeg kender både den, der skal nødes lidt og den der må have en specialskål med en labyrint til maden, så han ikke forsluger sig. 

Lige nu har Jódis dog ikke svært ved at få spist. Hun er sulten! Hun får mad 5 gange i døgnet - omkring 125 g hver gang. Om morgenen får hun en rå æggeblomme med, direkte fra hønen - og hun slubrer de gode proteiner i sig med stor fornøjelse 😂 Hun er siden 3 uger før fødslen blevet  fodret med hvalpefoder og fortsætter med det, så længe hun giver hvalpene mælk. 

De små spiser udelukkende hos hende et godt stykke ind i næste uge med og bruger de fleste timer hvert døgn på at fordøje, sove i bunke, sige pibe-sove-lyde. 

Jódis ser lidt træt ud indimellem. Her er det en single-hyggestund med den sorte han, som lige skulle have lov at spise inden de tykke brødre kom for godt i gang; der er rift om de gode patter nu. 






                                                         



Og der findes ikke noget bedre sted at fordøje! 

Navne på drengene lader vente på sig. Vi smager på en masse, men skal lige have dem alle tre på plads, før vi er helt sikre.