Dag 58.
Vi går ind i den sidste fase af graviditeten nu.
Jódís er stadig glad for at gå ture og løber også gerne. Når hun skal lægges sig, er det med nogen forsigtighed - og hun sover og sover og sover. Også indimellem så tungt, at man skal hen og røre hende for at få kontakt.
I dag er det bare hende og mig, der er hjemme. Børnene er i skole og Kjarni er hos mine forældre, så Jódís kan få ro. Sidste gang hun fødte tilbragte han hele natten med at gå hvileløst og forvirret rundt og pibe eller ligge på dørtrinnet ind til værelset med fødekassen - og pibe. Og udover at det var stressende og synd for ham, så blev Jódís irriteret og stresset over det. Nu nyder han livet og bliver smækforkælet derude og Jódís ... hun sover. Spiser lidt. Synes jeg er dum, når jeg tager temperatur på hende morgen og aften. Går glad med på tur.
Det der med temperatur - ja, det handler om, at 1-1½ døgn før fødslen går i gang - med det man hos hunde kalder opblokningsveer; veer der skal udvide livmodermunden, så falder progesteronniveauet og med det temperaturen, som regel ½-1 grad, til under eller lige 37°. Når så fødslen går i gang stiger det igen til 38°. Derfor måler jeg hendes temp. morgen og aften og kan så følge, hvordan hun ligger og svinger mellem 37,5 og 38,0. Men hold nu op, hvor hun ikke er tilfreds med at jeg måler den temp.!
Selvom jeg bør stole på at fange tidspunktet med dette system, så sover jeg alligevel i stuen fra nu, tæt på fødekassen og med ørerne på stilke. Alt er klart og stillet frem - jeg tror kun, jeg mangler at købe lidt slikforsyninger til jordemoderen 😉 Sidste gang fødte hun natten mellem dag 58 og 59 - og det er jo ... i nat! Det gør ikke noget, hun venter et par dage. Men det er jo simpelthen så spændende! Jeg tænker nogle gange på, at når jeg er så spændt når det er min hund, der skal føde, hvordan bliver det så ikke når jeg engang skal være mormor eller farmor - haha. Jeg bliver hende den irriterende bedstemor, der ringer ind og forsøger at presse mine kolleger for en update!
Well, well, nu venter jeg - tålmodigt - og håber at Jódís viser sig som en rigtig andengangsfødende og bare føder, hurtigt og ukompliceret.
Det nye røntgenbillede i torsdags sagde 5 hvalpe og måske måske måske lå der bag den ene af dem en anden så tæt, at det var svært at se om der egentlig var to kranier der. Sidst var vi ikke i tvivl efter 3 hvalpe at der var flere tilbage, så jeg forventer at når hun har født de 5 denne gang, at vi så heller ikke er i tvivl, hvis der er én mere. Jeg overvejer dog om jeg skal drøne ud og købe en doptone 😄.
Jeg får mange dejlige beskeder fra folk, der er interesserede i en hvalp - men før hvalpene er her og jeg kender kønsfordeling og personlighederne på de små, er intet afgjort. Vi får besøg i dag af et dejligt par, som for 19 år siden købte en af Vakas hvalpe og som nu er klar til en ny lille IF. Det er sidste udkald for besøg inden fødsel - og herefter går der 3 uger, før andre end de Jódís kender godt og er tryg ved, får lov at komme.
Som med alle andre nybagte mødre har hun brug for ro til at lære de små at kende og få amningen i gang. Når hvalpene er omkring 2 uger gamle får de øjne og når de er 3 uger sker der rigtigt meget med mobiliteten og lysten til at lege. Men allerede fra de er nyfødte kommer de dagligt i hænder. Bliver vejet og nusset og kysset og vænner sig til at vi piller ved deres fødder og negle. De skal bo i stuen og når ørerne så småt åbnes kan de begynde at høre alle de dagligdags lyde: os, der snakker, børn der skændes, andre hunde der gør, et tv med lyde, musik, døre der smækker, lastbiler og knallerter der larmer forbi, gryder, der skramler og bestik der falder på gulvet (her i huset behøver vi som regel ikke bevidst at finde på larm, det sker helt af sig selv - haha).
Når de bliver klar til det kommer de ud. Ud og mærke græs under fødderne. Og asfalt og fliser. Ud og snuse til blomster og planter, ud og høre på insekter og fugle og naboens hund, ud og mærke sol på ryggen og regn i ansigtet. Efterhånden som ugerne går kommer de igennem en masse og bliver dermed med tryg base vænnet til at være en hund ude i den store verden. Det er så vildt den udvikling en flok hvalpe gennemgår fra fødsel til 8 uger. Og fra 8 uger til 16 uger - hvor de som regel er flyttet hjemmefra og skal lære at bo et andet sted, hos en ny kærlig familie. Her er der et stort og spændende arbejde for de nye familier, så de får en tryg og glad og nysgerrig hund og et dejligt samliv de næste 15-17 år ;)
Hvis du overvejer hvalp og tænker en IF er lige sagen, så skriv gerne til mig - og læs gerne indenda her
Du kan måske også hygge dig med at se et par film fra DKK lige her
God fornøjelse!
